Forretningsorden i pdf-format.
Nedenfor bringes Centralforeningen love som de blev vedtaget på den ekstraordinære Generalforsamling den 29/11 2001:
§ 1.
Navn, hjemsted og tilknytning.
Foreningens navn er: Kristelig Forening for Unge Mænd, Centralforeningen (herefter benævnt CF). CF's hjemsted er Københavns Kommune. CF står på den danske folkekirkes grund. CF er medlem af KFUM's Idrætsforbund i Danmark.
§ 2.
Formål.
KFUM Centralforeningens formål er at skabe bedst mulige rammer for børn og unges idrætslige og kulturelle aktiviteter.
§ 3.
Medlemmer.
Som medlemmer af CF kan optages enhver, der respekterer CF's grundsætninger. Aktive seniormedlemmer af de af CF godkendte afdelinger er forpligtet til at være direkte medlemmer af CF og betale det generalforsamlingsfastsatte, årlige kontingent. De af HB godkendte afdelinger skal have egne love og bestyrelser. Afdelingernes love skal godkendes af HB. HB må i samarbejde med afdelingsbestyrelsen sørge for, at CF's og afdelingens formål fremmes. Såfremt en afdeling eller et enkelt medlem kommer i åbenbar modstrid med CF's formål, kan HB efter advarsel ekskludere afdelingen eller medlemmet. Nye afdelinger kan kun oprettes efter forudgående skriftlig godkendelse af HB. En afdeling kan kun udmelde sig mod tab af navn og eventuelle økonomiske rettigheder hos CF.
§ 4.
Bestyrelsen.
CF's bestyrelse kaldes hovedbestyrelse (i disse love benævnt HB). HB består af seks generalforsamlingsvalgte medlemmer samt et af hver godkendt afdeling udpeget medlem. Såfremt nye afdelinger oprettes og godkendes, udvides HB med et medlem fra hver af disse, jævnfør ovenstående. I HB kan der fra hver afdeling højst sidde to færre end antallet af godkendte afdelinger. Det skal tilstræbes, at Hb´s medlemmer er bredt sammensat. Halvdelen af Hb´s generalforsamlingsvalgte medlemmer afgår hvert år. Formanden og to menige medlemmer afgår i ulige årstal, medens næstformand, hovedkasserer og et menigt medlem afgår i lige årstal. Genvalg kan finde sted. Valgbare til HB er alle stemmeberettigede medlemmer. Udtræder et generalforsamlingsvalgt medlem af HB inden valgperiodens udløb, indtræder generalforsamlingsvalgte suppleant (efter valgrækkefølge) i vedkommendes sted. Udtræder et afdelingsudpeget medlem af HB inden valgperiodens udløb, udpeger den pågældende afdeling et nyt medlem af HB.
HB fastsætter både en forretningsorden for HB og for et forretningsudvalg i hvilket formand, næstformand og hovedkasserer skal have sæde. Efter Hb´s skøn kan yderligere udvalg oprettes eller nedlægges i takt med behovet. I sådanne udvalg kan andre end HB-medlemmer indvælges som medlemmer.
§ 5.
Ejendomme med mere.
HB varetager CF's interesser, rettigheder og forpligtelser og administrerer CF's ejendomme.
§ 6.
Lønnede medarbejdere.
HB antager og afskediger alle lønnede medarbejdere og bestemmer endvidere deres arbejdsområder under hensyntagen til de enkelte afdelingers behov.
§ 7.
Medlemsblad.
CF kan udgive et fælles medlemsblad. I så fald redigeres bladet af et udvalg, nedsat af HB. Afdelingsstoffet redigeres af de enkelte afdelinger.
§ 8.
Tegningsret.
CF forpligtes ved underskrift af tre af Hb´s medlemmer, deriblandt to af personerne: Formand, næstformand og hovedkasserer. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog en generalforsamlingsbeslutning som anført i § 15.
§ 9.
Kontingent.,
Generalforsamlingen fastsætter på den ordinære generalforsamling det årlige kontingent.
§ 10.
Regnskab og revision.
CF's regnskabsår er kalenderåret.
Hver afdeling har sin egen økonomi, men skal til Hb´s godkendelse senest
en måned før udløbet af afdelingens regnskabsår som forudsætning for
eventuelt at kunne forpligte CF inden for det godkendte budget indsende
dette for det følgende regnskabsår, specificeret i hovedposter og med
angivelse af kvartalsvise likviditetsbehov. .,
Afdelingens årsregnskab skal revideres af en af CF generalforsamlings
valgt afdelingsrevisor og derefter indsendes til HB senest tre måneder
efter udløbet af afdelingens regnskabsår.
Hvis en afdeling opløses, tilfalder dens eventuelle formue CF.
CF's regnskab revideres af en generalforsamlingsvalgt statsautoriseret
eller registreret revisor. Denne skal føre en revisionsprotokol, som
skal forelægges HB sammen med årsregnskabet.
§ 11.
Generalforsamling.
Generalforsamlingen skal afholdes i Københavns Kommune.
Indvarsling til generalforsamling - ordinær eller ekstraordinær - skal være skriftlig med højst tres dages og mindst fjorten dages varsel, i tilfælde af forslag om CF's. opløsning med mindst tredive dages varsel, direkte til alle stemmeberettigede medlemmer eller ved opslag i CF's lokaler, i Emdrupparken og på CF's hjemmeside; desuden i det fælles medlemsblad, om dette udgives, og i videst muligt omfang i afdelingernes medlemsblade. Adgang til generalforsamlingen har alle medlemmer, der for generalforsamlingens afholdelse er fyldt sytten år. Generalforsamlingen er CF's højeste myndighed og dens anliggender afgøres ved simpelt flertal uden hensyn til, hvor mange medlemmer, der er fremmødt, bortset fra tilfælde, som er angivet i § 8 og § 15 og derfor skal fremstå som særskilt punkt på generalforsamlingens dagsorden. Afstemning skal foretages skriftligt, hvis blot ét medlem ønsker det. Stemmeret har alle adgangsberettigede, som har været medlem i mindst et halvt år og ikke er i restance med kontingent. Stemmeretten kan udøves i henhold til en skriftlig fuldmagt til et andet stemmeberettiget medlem. Intet medlem kan dog udøve stemmeret i henhold til mere end én fuldmagt. Lønnede medarbejdere har ikke stemmeret og kan ikke vælges som revisorer. I tilfælde af stemmelighed ved valg til HB og ved andre personvalg foretages omvalg mellem de pågældende. Opnås der ikke derved nogen afgørelse, foretages lodtrækning.
§ 12.
Forslag til generalforsamling.
Forslag, herunder. forslag til valg af medlemmer til HB, som ønskes behandlet på en generalforsamling, må enten være stillet af HB, en afdelingsbestyrelse eller af mindst ti stemmeberettigede medlemmer. I de to sidstnævnte tilfælde skal forslag vire HB i hænde senest ti dage forud for generalforsamlingens afholdelse. Samtlige forslag bekendtgøres ved opslag i CF's lokaler senest fem dage forud for generalforsamlingen.
§ 13.
Ordinær generalforsamling.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts måned. Dagsordenen skal indeholde følgende punkters
1. Valg af dirigent.
2. Beretning om CF's virksomhed.
3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Fastlæggelse af det årlige kontingent.
6. Forelæggelse af CF's budget til godkendelse.
7. Valg af formand for HB.
8. Valg af næstformand for HB.
9. Valg af hovedkasserer for HB.
10. Valg af 3 menige medlemmer til HB.
11. Valg af 1. og 2. suppleant til HB.
12. Valg af CF's revisor.
13. Valg af to afdelingsrevisorer.
14. Eventuelt.
§ 14.
Ekstraordinær generalforsamling.
Ekstraordinær generalforsamling afholdes efter Hb´s bestemmelse, eller når en afdelings generalforsamling eller mindst femogtyve stemmeberettigede medlemmer skriftligt fremsætter begæring herom til HB ledsaget af forslag til dagsorden. I to sidstnævnte tilfælde skal HB indvarsle snarest muligt og senest tredive dage efter begæringens modtagelse.
§ 15.
Pantsætning, køb og salg af fast ejendom, lovændringer, CF's opløsning samt væsentlige beslutninger for CF af ideologisk eller økonomisk art.
Vedtagelser, som er omfattet af denne paragraf, skal være angivet som særskilt punkt på generalforsamlingens dagsorden og kan kun vedtages, når mindst tyve procent af samtlige stemmeberettigede medlemmer er tilstede og at to tredjedele - i tilfælde af forslag om CF's opløsning tre fjerdedele - heraf stemmer herfor. Såfremt forslaget uden at være vedtaget efter denne regel har opnået tilslutning fra mindst to tredjedele - i tilfælde af forslag om CF's opløsning tre fjerdedele - af de fremmødte, stemmeberettigede medlemmer, afholdes ny generalforsamling inden tredive dage, og på denne kan forslaget - uanset antallet af fremmødte - vedtages med to tredjedele - i tilfælde af forslag om CF's opløsning tre fjerdedele - af de afgivne stemmer.
§ 16.
Opløsning
I tilfælde af CF's opløsning tilfalder dens ejendele KFUM's Idrætsforbund i Danmark.
Vedtaget på CF's ekstraordinære generalforsamling den 29/11 2001
Dirigent: Vagn Christensen.
Formand: Henrik Persson.
Næstformand: Rene Thor Olsen.
Hovedkasserer: Jens Risum.